Nr. Felding Fitness er et foreningsbaseret fitnesscenter. Det betyder, at centret er baseret på frivillige kræfter, og det er en af grundene til, at vi kan tilbyde nogle meget fornuftige priser. Vores ambition er, at Nr. Felding fitness er et sted, hvor mennesker mødes, hvor der er plads til alle, og hvor der kan dyrkes en masse god motion.
Vi har leaset lækkert udstyr fra en af de største fitnessudstyrsproducenter: Matrix fitness. Fitnesscentret består desuden af et lækkert indoor cycling lokale med plads til 10 personer samt instruktøren. Foruden indoor cycling er der varierende hold ud fra efterspørgsel og deltagelse. Vi har Seniorfitness, Cross Gym, Yoga og Teenfit- både et hold for drenge og piger og et hold kun for piger.
Alle vores instruktører er uddannede, og de er klar til at hjælpe og guide dig i gang. Vi har 12 uddannede fitnessinstruktører og 5 indoor cycling instruktører.
Åbningstider Fitnesscentret er åbent alle dage kl. 05.00-23.00.
Fitnessbestyrelsen Line Bech Jensen, Daniel Henriksen, Morten Rosengaard Jensen Derudover er Gregor Hein og Søren Routh bestyrelsesmedlemmer